top of page

tirs. 16. apr.

|

Randers

Live at the Opera - Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Det er intet mindre end to af musikscenens mastodonter, der lægger vejen forbi Operaens lille scene. De er svære at sætte i bås rent musikalsk, men hvis man kan lide jazz og musikere med stort musikalsk overskud, så er man ikke gået helt forkert. Musikken er sfærisk, elektronisk, solistisk og hånd

Tilmeldingen er lukket
Se andre events
Live at the Opera -  Gustaf Ljunggren & Emil de Waal
Live at the Opera -  Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Tid og sted

16. apr. 2024, 20.00 – 21.30

Randers, Vester Kirkestræde 12, 8900 Randers, Danmark

Gæster

Om eventet

Det er intet mindre end to af musikscenens mastodonter, der lægger vejen forbi Operaens lille scene.

De er svære at sætte i bås rent musikalsk, men hvis man kan lide jazz og musikere med stort musikalsk overskud, så er man ikke gået helt forkert.

Musikken er sfærisk, elektronisk, solistisk og håndspillet.

Duoen udgav deres tredie album i juli 2023 og har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. De har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som allerede har både rørt, rystet, swinget og rocket publikum og er I A-rotation på DR P8 Jazz. Alt er indspillet og mixet i New York af Andy Green (Velvet Underground og John Cale).

De har spillet sammen i 25 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina. Sammen har de blandt andre spillet med Kim Larsen, Nik & Jay, Povl Dissing, Sanne Salomonsen, Steffen Brandt, Band of Horses, Tim Christensen, Søs Fenger, Lis Sørensen, Lars H.U.G., Rugsted & Kreutzfeldt, Allan Olsen, Thomas Dybdahl, Søren Sko, Rasmus Lyberth, Trine Dyrholm, Finn Ziegler, Ryan Adams, Keld og Hilda, Wayne Horvitz, Rytteriet, Søren Huss, Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Selvsving…..

Emil de Waal udtaler:

“Første gang jeg spillede med Gustaf i 1998, kom han med guitar, keyboards, lapsteel og trompet. Ret blæret, tænkte jeg. Hvad jeg ikke vidste var, at han startede ud på violin som barn og iøvrigt lige var startet på Rytmekons i København på saxofofon…. Gustaf er en fuldstændig overdrevet vild musiker! Han kan tage ethvert instrument frem og på ingen tid finde ind til kernen af, hvordan man spiller på det… Måske lige med undtagelse af trommer, hvilket er mit held ;-)"

Gustaf Ljunggren udtaler:

"Da jeg begyndte at spille sammen med Emil (første gang i Lille Vega, januar 1998), blev jeg hurtigt afhængig af hans selskab, både på og ved siden af scenen. Det har haft en enorm betydning for mig, at Emil dengang præsenterede mig for alle han kendte og at han anbefalede mig til højre og venstre, så jeg kom ud i nogle meget udfordrende og udviklende opgaver rundt omkring i det danske musikmiljø. Emil og jeg er meget ens og meget forskellige på samme tid; som musikere og mennesker er vi med til at komplettere hinanden. Vi sætter begge pris på enestående øjeblikke, store og små ting vi kan komme til at huske i lang tid. Og vi er langt fra færdige med alt det vi skal sammen!"

Billetter

  • Gustaf Ljunggren & Emil de Wal

    125,00 kr.
    +3,13 kr. Servicegebyr
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Del dette event

bottom of page