LIVE AT THE OPERA - Kraglund og Venndt
ons. 30. okt.
|Randers
Aftenkoncert i Operaen med bratsch, pandeiro, fodbas, mundharper, akustisk bas, klaver, skønsang humor og musikalske portrætter. Kraglund og Venndt vil tage jer med til en aften med jazz i alle mulige afskygninger, skandinavisk og irsk folkemusik, revy og meget mere. Prisen er DKK 100 pr. person.
Tid og sted
30. okt. 2024, 19.00 – 21.00
Randers, Vester Kirkestræde 12, 8900 Randers, Danmark
Gæster
Om eventet
Bratsch, pandeiro, fodbass, mundharper, du ikke vidste fandtes, akustisk bas, klaver, skønsang, humor og musikalske portrætter… Forført af musikken, og med nysgerrighedens uudtømmelige energi, tager Jacob Venndt & Alexander Kraglund publikum med på en drømmerejse fyldt med jazz i alle mulige afskygninger, skandinavisk og irsk folkemusik, revy, mærkelige taktarter, Svend Asmussen og Toots Thielemans og meget mere... Kærligheden til musikalske eksperimenter, og en fælles passion for kromatisk mundharpe, har ført de to - der i tidernes morgen var lærer og elev - sammen igen. Resultatet af samarbejdet er både inderligt og udadvendt, vovet og virtuost, platt og poetisk og som publikum kan man se frem til en intim koncertoplevelse udover det sædvanlige, fyldt med intenst sammenspil og gode historier, leveret af to gode legekammerater.
Alexander Kraglund: Violin, bratsch, kromatisk mundharpe, klaver, perc. og sang
Jacob Venndt: Sang, bas, mundharper, tenorguitar, klaver, fodbass, m.m
Link til video-teaser:https://youtu.be/qjllB5a0WQk?si=Anl7tMmkv4VMBPyS